fredag den 29. februar 2008

Podcast

Så kom vi i gang igen...
Podcast - havde jo hørt navnet, men ikke helt forstået det, og så er det bare så enkelt og ligetil. Hurra for 23 ting, og for at afmystificere så mange cyper-begreber.
Meen, mon ikke også vi skal lære at lægge det over på noget...? Det kan jeg ikke lige gennemskue, men ellers kan man jo bare høre tingene på de respektive hjemmesider. Jeg venter spændt på nr. 11

lørdag den 23. februar 2008

Som tiden flyver...

Hov, så er der pludselig gået en rum tid, og det er ikke fordi vi har haft ferie på skolen, tværtimod, men der er jo pause i 23 ting, så tiden er i stedet gået med også at sætte mig lidt ind i LinkedIn - blev lidt træt af facebook.

Og, så har jeg fået kommentarer på min blog, altså en lidt sjov fornemmelse, sådan en blanding mellem:
'Uhh der er nogen der læser min dagbog' og 'hurra der er nogen der læser min dagbog'
... Jeg har godt nok tvunget Janne, men alligevel :-)... jeg har dog også fået kommentar fra elis@beth.

Ellers venter jeg bare spændt på, hvad den næste ting er...

Måtte ned og ligge i denne uge, med mavevirus, og gik for første gang glip af undervisning - og så endda hele tre dage, det er en katastrofe. Men hellere syg nu, end om små to uger, hvor jeg skal besøge Egyptens største biblioteker i Cairo og Alexandria. Vil prøve at få taget nogle gode billeder dernede og lægge dem op her, når vi kommer hjem - kunne det ikke være sjovt at se?

tirsdag den 5. februar 2008

Evaluering af 23 ting

Så er det tid til at evaluere.

23 ting startede med en ny browser. Jeg kendte firefox og skifter mellem den og explorer. Der er forskellige fordele ved begge. Jeg bruger nu mest explorer, sikkert bare vane.
Så kom der noget ganske nyt for mig, blogs. Kendte naturligvis til det, men havde ingen anelse om, hvor nemt det var. Jeg er faktisk blevet rigtig glad for min blog, og er næsten helt ærgerlig over at der sikkert ikke er nogen der læser den :-) I forhold til 23 ting, synes jeg det er en rigtig god måde at holde styr på udviklingen for en selv og kollegaerne.
Det er også hyggeligt at ændre udseende og andre ting, men jeg savner dog ting, som f.eks. muligheder for at lægge pdf-filer ud.
Det næste var RSS. Jeg kan godt se det er rigtig smart. Tænker at det i den grad kan bruges som bibliotekar og studerende. Men jeg har alligevel ikke fået det bruge rigtigt. JO, til dette kursusforløb, og det fungerer perfekt. Har prøvet at abbonnere på en anden blog, men det er helt nyt, så nu må vi se...
Så er det anderledes nemt med den personlige forside. Det har jeg brugt længe og det er super fedt. Får bl.a. mine gmails her, så jeg med det samme kan se om der er kommet materiale hjem fra biblo:-)
Facebook var jeg kommet på, men ikke så meget før. Det er sjovt, men stjæler alt for meget tid.
Det går dårligt med min Google Talk, jeg kan ikke få det til at virke. Men jeg bruger msn i stedet, og har gjort længe, det er fint nok til mig. Jeg bruger det jo også hjemme og ikke på mit arbejde.
Del.icio.us har jeg som før skrevet hørt om for længe siden, men det er først nu jeg får gang i det. Her ser jeg masser af muligheder, både for altid at have sine bogmærker med sig, men også for muligheden af serendipity. Tænk hvor mange interessante links man kan finde ved at snuse lidt rundt. Det er et hit, rigtig lækkert! Men, som med facebook, er det en tidssluger, men helt sikkert noget jeg vil komme til at få glæde af, mange år frem.
Tja, så langt så godt. Jeg synes det har været alletiders, at forløbet har været så overskueligt og med mulighed for at fordybe sig i de ting der falder en mest brugbare. Glæder mig allerede til næste omgang.

mandag den 4. februar 2008

Lækkert :-)

Så fik jeg det til at virke, delicious. Har egentlig fået det præcenteret allerede på første semester, men fik aldrig kigget ordentligt på det. Det er en rigtig smart feature! Den kommer jeg til at bruge meget, det er helt sikkert.

Lækkert!

Skolestart

Så startede 4. semester...
Pyha, det skulle nu blive lettere end før, meen... Nå, men det er stadig spændende, så det er jo bare med at komme i gang.

Google talk får lige en tur til, tror måske jeg har fået det til at virke nu, så skal jeg bare finde nogen at skrive med.

fredag den 1. februar 2008

Google talk

Google talk fungerer ikke, jeg tror bare jeg bliver på msn, det ved man da hvad er...