mandag den 14. december 2009

Tja, nu skriver jeg igen opgave...

om 23 ting :-)i faget Biblioteksudvikling og ledelse. Så det er jo oplagt at forsøge at genoptage sin blogskrivning. Desværre fylder opgaveskrivningen endnu mere på kandidatuddannelsen, så der er ikke meget fritid, og slet ikke de sidste måneder. Sidste år ved denne tid skrev jeg om personalets oplevelse af 23 ting på Helsingør Bibliotek. Denne gang er det lidt mere organisatiorsk orienteret, og handler om, hvordan 23 ting spreder sig over det ganske danske land og hvilke strategier der kan ligge bag bibliotekerne brug af sociale teknologier.

I modsætning til tidligere på uddannelsen skriver jeg nu også opgave i endnu et fag, nemlig videns- og mediehistorie. Det er rigtig spændende, altså bare ikke lige at skrive to vidt forskellige opgaver samtidig. Jeg skriver om familiefotografiet, fra fotografiets opståen over visitkortbilleder til min mormors tidlige fotografier fra 1916-1920 - sådan cirka.

Jeg glæder mig allerede til december 2011, hvor jeg ikke skal skrive andet end julekort!

torsdag den 2. juli 2009

Bachelor i Biblioteks- og Informationsvidenskab

... er jeg nu. Tænk engang. Til gengæld får jeg da nærmest heller ikke skrevet noget som helst på denne blog. Men sådan går det selvfølgelig, når den er oprettet i forbindelse med kurset 23-ting, og det forlængst er afsluttet. Det sidste halve år er brugt på at pakke og flytte tættere på skolen, samt skrive bacheloropgave om oplevelsestendenser i danske folkebiblioteker. Resultatet kunne ikke være bedre og jeg afsluttede de første 3 år med et fint 12-tal.

Flytningen betød også farvel til kolonihaven :-( men heldigvis er der mange fine billeder der ude fra.

Næste del af uddannelsen bliver så kandidatoverbygning - spændende hvordan det går, når nu min gode skrivemakker hellere vil læse erhvervsrette projekt. Heldigvis ser det ud til at være ok fag det første halve år - glæder mig til det, men vil i første omgang nyde bare at have skolefri og ingen dårlig samvittighed.

tirsdag den 27. januar 2009

5. semester er slut - Hurra

Så sluttede 5. semester endelig, og det med et stort fint rundt 10-tal!

Jeg er glad og tilfreds, og takker endnu engang de, der hjalp mig, med at udfylde spørgeskema.

Nu starter 6. semester så om en uge, og tiden for bacheloropgaven nærmer sig. Det har været dejligt og tiltrængt med fridage her i januar - og specielt det at være helt uden dårlig samvittighed og lektiepres :-)

lørdag den 3. januar 2009

Hurra

Så blev den færdig, -eller den bliver i hvert fald ikke anderledes :-)
Hold da op, det holdt hårdt, og - er jeg bange for - er vist ikke det mest intelligente jeg har præsteret. Men den er færdig, jeg har ferie og allerede lidt mindre skoletræt...

Selvom mit datagrundlag ikke blev så stort som jeg havde håbet, er jeg meget glad for de 30 svar jeg fik. Jeg har analyseret i alle ender, og kan med sikkerhed sige, at jeg ikke kan sige så meget med sikkerhed, pga. materialets størrelse :-)

Men jeg har nu alligevel brugt de svar jeg fik, godt og grundigt. Det har været en stor hjælp, og det er med til at gøre min opgave mere levende, at jeg faktisk har svar og udtalelser fra rigtig mennesker.


Nu er jeg bare så glad for at den er printet og klar til aflevering på mandag. Og, jeg holder snuden for mig selv, så jeg ikke finder alle de fejl der slår mig ud igen. Nu vil jeg bare nyde "jule"-ferien, og prøve at lade være med at tænke på, hvad vi skal skrive i vores bacheloropgave.

Kilde: Oliver Widder This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NoDerivs 2.0 License.