lørdag den 29. november 2008

Opgave eller opgive, en vokalforskydning

Det er ikke nemt, synes godt nok også jeg arbejder en del osv, men har nu absolut holdt helt fri HELE dagen og synes faktisk ikke jeg har lavet noget fornuftift OVERHOVEDET... Det er nok sundt ville nogen sige, men sådan fungerer det altså ikke inde i mit hoved.
Og det er jo ikke fordi jeg har kedet mig, i går kom min svigerinde og hendes datter, og efter at have trævlet Helsingør tynd fik vi god mad og rødvin og Pictunary og Jeopardy. Bare alletiders hyggelige dag. Til morgen fik vi naturligvis mere mad og så ud og trave byen tynd igen. Hjem med indkøb og så tilbage til den nye fancy skøjtebane af plastik, for den skulle mindstepigen jo prøve, men moster ved sin side - hun ku nu sagtens, hun er sgu så dygtig :-)
Så blev de sandt hjem igen og så, man tror det jo ikke, gik jeg i byen for at handle. Altså helt ærligt. Siden da har jeg så heller ikke foretaget mig endet end at finde AVI codec på nettet, så jeg kan afspille alle slags dvd'er, læse IT og web2.0 blogs og set "Enden er nær" på computer.
Hvad skete der med opgaven... jo, den føles lige nu uoverskuelig og svær at komme i gang med. Konsekvens: at jeg nu har endnu en dag mindre til den :-(
Og nu må det bestemt snart være madtid igen - og måske lidt fjerner, nu kan jeg jo lige så godt køre den helt ud...

onsdag den 19. november 2008

Blogroll

Og så lavede jeg det alligevel om, så min blogroll nu dækker de blogs jeg følger, og som bliver opdateret :-)
Er nu stadig ikke helt tilfreds med systemet, men nu bliver det sådan.

mandag den 17. november 2008

Comment - from Canada

Wow, got my first comment from somebody I don't know - so I can conclude that trackback really is working. Cool :-)

Har nu lavet problemformulering til min opgave... det er altså noget bøvl, når mit hoved ikke kan koncentrere sig om at fastholde bare et par ideer, men i stedet kaster sig over samtlige vinkler der kunne være, på et lille bitte emne som 23 ting. Og ja, selvfølgelig må jeg skrive om det - har nu været en del af mit liv siden denne blog startede, og jeg synes det er vældig interessant. Måske for interessant, for det var godt nok meget svært at bestemme sig for ét problem. Men nu har jeg i hvert fald sendt en problemformulering afsted, og så må jeg jo skrive om det altså.

Og, hvis den skal offentlig frem, så kan den læses her:
Hvordan kan vi som bibliotekarer bruge kurset "23 ting" til at udvikle bibliotekets brug af sociale teknologier?
Hvilke barrierer vil vi møde og hvordan kan vi komme forbi disse?


Så er det bare om jeg kan få noget fornuftigt ud af de spørgsmål - eller om min underviser anbefaler, at jeg kigger mig om efter noget helt andet.... Er jo ikke til at vide, vel?

Men det er jo interessant, synes jeg - og sikkert lige før jeg kunne have lavet en opgave bare om barrierene alene... Og så er vi tilbage til starten - skal jeg vælge det eller det eller det eller det...???????

ALTSÅ!

søndag den 9. november 2008

Blogroll

Da jeg startede på denne blog var det ikke muligt at lave en såkaldt blogroll (en blogliste). Nu er denne gadget en mulighed, og jeg har brugt den til at samle nye blogs om biblioteksvæsenet. Længere nede er min gammeldags måde at have RSS-feeds på min blog, og det fungerer nu også meget godt, bl.a. fordi man kan se flere indlæg.
I øvrigt tankevækkende at tingene ændrer sig så hurtigt. Så længe siden er det jo ikke jeg begyndte at blogge. Det siger jo en hel del om, hvorfor det er man er nødt til at holde sig ajour med det nyeste - eller i hvert fald prøve på det.

Vil gerne skrive opgave om problemerne med at integrerer web 2.0 i folkebiblioteker, både i forhold til bibliotekarene og brugerne, det er voldsom interessant, men jeg har lidt svært ved at sætte fingeren på, hvor det egentlige problem er, eller måske mere på, hvad det er for et af problemerne jeg skal skrive om. Synes jo det hele hænger sammen i en større helhed, og har som altid svært ved at skulle begrænse/afgrænse mig.

Må kigge nærmere på det i morgen.