mandag den 31. marts 2008

onsdag den 26. marts 2008

Eksamensopgaver

Har endelig fundet en måde at lægge min eksamensopgaver ud... I forskningsmetode er spørgeskemaundersøgelsen udført på Helsingør Bibliotek, hvilket forløb utrolig positivt med rigtig mange lånere der gerne ville deltage. Tak for det.
Måske lidt kedeligt at læse, men nu ligger de i sidemenuen :-)

I skal da også lige ha' en sporvogn

mandag den 24. marts 2008

Diasshow

Hurra, nu virker det... Tak Janne!

lørdag den 22. marts 2008

Picasa og Flickr

Åh ha, hvor er det irriterende når det ikke vil som jeg vil. Er det fordi jeg ikke kan finde ud af det, eller fordi blogger ikke kan nok???

Jeg vil have diasshow af nogle af mine billeder fra Egypten... ok, redigér og vælg diasshow - lyder nemt, fungerer slet ikke. Jeg kan ikke bare vælge en mappe fra min computer, hvilket ellers ville have været logisk. Ok, kigger nærmere og ser man bl.a. kan vælge mellem Picasa og Flickr - passer jo fint med trin 14-16, så jeg lægger billeder op i Picasa og uploader nogle til Flickr, så har jeg da to muligheer for at få det til at virke. Men næh nej - jo jeg kan godt få billeder frem i et diasshow, men det er ikke dem jeg har taget... og så er det jo lidt ligemeget. Er der nogen derude der ved hvordan man gør???

I Picasa er jeg ikke særlig vild med at den gennemsøger hele computeren, fik det begrænset - men alligevel, jeg vil gerne selv kunne vælge helt frit... Prøvede at billedredigere, hvilket resulterede i at originalbilledet i fotostation (som ikke var blevet gennemsøgt) ikke ku åbnes... Det går klassisk godt - har vist heldigvis ikke slettet det billede fra kameraet endnu, eller har jeg???

I Flickr har en fra skolen lavet en fælles gruppe, jeg kan bare ikke komme ind på den.

Og, for at fuldende dagen er mit køleskab og fryser gået i stykker - rigtig smart i påsken, det er ligesom ikke til at få fat i udlejeren.

YouTube

Man kan ikke tage til Kairo uden også at sejle på Nilen. Vi fik en aftale i stand med en sød gut Amr, fra en parfumeforretning(!) hvis fætter eller lignende sejlede på Nilen. Vi ville gerne på en rigtig sejlbåd uden højtalere og larm - se her hvorfor...

tirsdag den 18. marts 2008

Netmusik og mediaplayer

Så blev der endelig tid til at afprøve Bibliotekernes netmusik - Jamen altså, det er jo ikke ligefrem let, når vejledningen overhovedet ikke passer med de versioner af programmerne jeg har. Kan vel ikke være så svært...
Det er ikke noget problem at låne musik, er overrasket over ikke at kunne finde en bestemt sang med Dodos, men bortset fra det, var det den lette udfordring.
Jeg kan godt gemme dem på computeren og også afspille dem herfra, men mit mediaplayer ser bare slet ikke ud som det i vejledningen. Iøvrigt så er mit udpakningssystem også helt anderledes... men jeg prøver mig frem, og forsøger endnu engang...
Det lykkedes at få musikken ind i mediaplayer, tilgengæld gik mp3'eren vist i selvsving, kan i hvert fald hverken tænde eller slukke for den - det er sgu ikke nemt at være ung med de unge...

fredag den 14. marts 2008

Don't hate, Educate!

Egypten! En lang oplevelse af oplevelser og indtryk - som endnu ikke er bundfældet, men der kommer nok et par indlæg her i løbet af påsken - og selvfølgelig lidt billed dokumentation.
Men først: Zero-net.net Don't hate, Educate!
Startet af Sahar El-Nadi efter den første Muhammed-krise. (Se hjemmesiden www.zero-net.net/how.htm) Sahar er kultur konsulent og skrev en artikel hvor hun analyserer hvad der er gået galt...
http://www.kwintessential.co.uk/cultural-services/articles/muhammad-danish-cartoons.html
Vi besøgte Sahar i Cairo og hørte mere om, hvordan hun og hendes venner arbejder med Zero-net og med at fremme dialogen om kulturforskellene. Det var utroligt interessant og meget givende, og efter mødet var jeg ikke længere i tvivl om, om jeg skulle sige hvor jeg var fra. Hvis jeg skal være med til at ændre noget, må jeg naturligvis sige jeg er fra Danmark, og ad den vej overbevise evt. skeptikere om, at danskere er ligesom alle andre folkeslag, forskellige og med forskellige meninger og holdninger. Alle muslimer er jo heller ikke teorister...
Som Sahar sagde: Ytringsfrihed er en meget vigtig ting, men det er ens religion også. Respekt for alle mennesker og for deres religion!


onsdag den 5. marts 2008

Mubarak Public Library og Bibliotheca Alexandrina




Here we come....

Det er da lidt vildt at skulle ned og se Egyptens største biblioteker - og det er næsten lige om lidt.
Ikke at jeg er færdig med at pakke, for skolen var så venlig at "pakke" denne uge med undervisning og et par besøg først på DBC og idag hos Sundhedsstyrelsens Bibliotek. Meget interessant begge dele i øvrigt - og topprofessionelt arrangement begge steder. Så jo, indtryk er der nok af. Men se lige, det kan man da kalde havudsigt - de er tættere på, end vi kommer - og så er det et norsk arkitektfirma der har tegnet. Er nu også spændt på at se museet, selvom der nok ikke er meget tilbage fra verdens første bibliotek :-)

mandag den 3. marts 2008

Radio

Hey, så kom der radio på - hvor vildt. Super fed side - havde hørt om den, men igen, hvornår får man dog tid til alt det man hører om, hvis ikke det lige var for 23 ting.
Glæder mig til at eksperimentere mere med det...